Tilbage til nyheder

Dennis Vendelbo stopper med en sejr

Dennis Vendelbo stopper med en sejr

24

October 2022

Allerede i sommers meddelte Dennis, at han ville stoppe som træner i seniorafdelingen. Men pga. trænermæssige udfordringer udskød han sin opsigelse til efter sidste kamp i dette efterår. Denne kamp blev spillet i lørdags, da 1.holdet var i Hillerød og spille mod Ålholm IF. Kampen endte med en sejr på 2-1 hvor holdet var i stor kontrol i store dele af kampen, og sejren egentlig aldrig var truet.

Status på efterårssæsonen: 

Efterårssæsonen begyndte lidt turbulent grundet udfordringerne på trænerposten. Det trak spor langt ind i sæsonen hvor holdet manglede energien til at lukke kampene tidligt og holdet modstanderen fra mål. Så det endte ud med flere kampe som blev mere spændende end de burde. Af samme grund burde holdet også gerne have flere point end de 21, det er blevet til.

Dennis udtaler: 

"Jeg er super glad for at klubben gav mig chancen, da det så sort i Serie 2. Der har altid kun været en vej for mig. Først var det at overleve i Serie 2. herefter var det at komme retur til Serie 2. Intet af dette lykkedes. Derimod føler jeg at holdet har rykket sig, både spillemæssigt og mentalt. Samtidig har jeg også udviklet mig på flere parametre. Stort held og lykke til klubben fremover. "

Klubben takker for indsatsen: 

Dennis har været træner i 4 år. (et ½ år blev det ikke til fodbold grundet Covid19 nedlukningen). Han overtog holdet da de lå sidst i serie 2, her fik han en del point, men nederlag i de afgørende kampe gjorde at de måtte en tur ned i Serie 3. her et det blevet til lutter 3.pladser, og en 4. plads som holdet indtager nu. Der har været stor udskiftning på holdet, men Dennis har altid arbejdet med flere planer og flere spillere til de forskellige pladser. Dennis har altid arbejdet målrettet med sin træning, og været meget vellidt blandt spillere og ledere. Som bonus info har han haft det højeste pointsnit af de trænere som har været ved roret de seneste 12 år.

VI ønsker Dennis Held og Lykke fremover.

No items found.